Ny på bloggen

Jeg er ny på bloggen.
Mit navn er Margrethe Neergaard – jeg er oprindelig sygeplejerske.
Jeg har de sidste 20 år haft egen virksomhed, der henvender sig til medicinalindustrien med udlejning af Projektkonsulenter.
Under deres salgstræning lavede vi ofte Stavgymnastik i pauserne
Husk: Stavgymnastik må ikke forveksles med Stavgang!!

For 3 år siden startede jeg Kaptajn Jespersen Instituttet. Kaptajn Jespersen er min Morfar.
Jeg voksede op med Stavgymnastikken – og følte, at tiden var klar til at relancerer denne herlige form for gymnastik.

Daglig brug af Staven vil ”sy muskeldragten ind” – og stramme det posede – slappe væv op.
Man opnår en smal talje og en slank figur.

Jeg underviser i Stavgymnastik – og holder foredrag i hele landet om min Morfar. Jeg har altid Stavene med. Så tilhørerne kan gøre deres træningspligt – og på egen krop opleve Stavens skønne effekt.
Foredrag kan bookes til virksomhedskonferencer – foreninger og eller i frokostpausen.
De åbne kontorlandskaber i dag er ideelle til at svinge Staven.

Min Morfar talte til manden med de foroverbøjede arbejdsstillinger – jeg taler i dag til ”skærmfolket”. Aktuelt for alle børn som voksne, der sidder bag en skærm – Ipad eller mobiltelefon. Det udløser skulder og nakkeproblemer – med efterfølgende hovedpine.

En lille let øvelse: Stå med ryggen – hæle – bagdel – skulder og baghovedet mod væggen lav dobbelthage – nu rettes hele rygsøjlen ud. Du bliver ”grim” at se på – jeg kalder øvelse: lad være at kys mig. I denne stilling drejes hoved nu til skiftevis ca. 3 gange til hver side. Du skal kunne fornemme, at Du næsten kan se over skulderen. Den er super til skærmfolket.
Denne lette øvelse er også omtalt i min Morfars bog ”Ratslaver og bilmaver”.

En god øvelse i bilen: Ret ryggen, sænk skuldrene og saml skulderbladene.
Albuerne holdes ind til kroppen – dog uden at forstyrre kørslen.
Du vil opdage, at det bliver nødvendigt at korrigere bakspejlet, fordi overkroppen holdes rank. Hvis Du falder sammen igen, er det vanskeligt, at orientere sig i bakspejlet. En påmindelse om, at det er tid til at ranke sig!
Tiden er inde til at forny denne geniale motionsform.


Udgivet

i

af

Tags: